Det et ikke altid lige let at være engageret, når det gælder opvasken. Samtidig er opvaskemaskinen et fantastisk hjælpemiddel, som sparer både tid, strøm og vand sammenlignet med at vaske op i hånden. Når du står i den situation, at du skal til at købe en ny opvaskemaskine, kan følelsen let blive lidt overvældende, fordi maskinerne ofte ser ret ens ud og skal udføre præcis den samme opgave – gøre din opvask ren. Derfor kan det være en god idé med nogle praktiske råd til, hvad du skal overveje, når du er på udkig efter en ny opvaskemaskine.Her er nogle af de overvejelser, vi finder mest relevante.
Støjniveau
I norden, hvor åbne køkkenløsninger er udbredt, vil støj fra elektriske apparater hurtigt blive forstyrrende, hvis man ikke har overvejet støjniveauet før købet. Især køleskabe, frysere og opvaskemaskiner kan være støjkilder.
Lydniveau måles i decibel (dB) og følger en logaritmisk skala, som begynder på 0 og går opad. Her er det vigtigt at være klar over, at lydenergien fordobles for hver 3 dB. Så hvis valget står mellem en opvaskemaskine med 40dB og en med 43dB, så vil den med 43dB altså have dobbelt så høj lyd. Til sammenligning er lydniveauet på en almindelig samtale på ca. 60dB og støvsugere på 70-80dB. Opvaskemaskiner, der ligger på 44dB og lavere, blive anset som stillegående, da det svarer til lydniveauet i et stille rum. De bedste opvaskemaskiner ligger på ca. 40dB, og her har Grundig flere modeller.
Strømforbrug og energiklasse
Efter den nye energiskala fra EU trådte i kraft 1. marts 2021, benyttes der nu energiklasserne A-G til at rangere energiforbruget for opvaskemaskiner. Disse nye regler stiller større krav til produkterne. Det, der tidligere var en energiklasse A+++ opvaskemaskine, vil i dag være en energiklasse C.
Energiklassen viser, hvor meget strøm, der bruges på 100 opvaskecyklusser, vandforbruget per cyklus samt lydniveau, programtid og antallet af kuverter, som der er plads til i maskinen. Det er fornuftigt at sammenligne disse egenskaber, når du kigger efter en ny opvaskemaskine, da det gør det nemmere at vælge et produkt, der giver dig et lavere strøm- og vandforbrug samt kapacitet og lydniveau, der passer til dit behov.
Kapacitet – hvor meget plads har du brug for?
En af de vigtigste faktorer at vurdere før et køb er, hvor stor kapacitet, der er nødvendig for at kunne klare husholdningens opvask. Dette påvirkes hovedsageligt af antallet af personer i husstanden, og kapaciteten opgives i antal kuverter. Men hvad er en kuvert?
- 1 spisetallerken
- 1 dyb tallerken
- 1 underkop
- 1 kop
- 1 glas
- 1 kniv
- 1 gaffel
- 1 spiseske
Normalt beregner man 3 kuverter per person i husstanden. Det betyder, at en familie på 4 personer bør kigge efter en model med en kapacitet på mindst 12 kuverter. Alligevel anbefales det at beregne lidt ekstra, så du slipper for at sætte maskinen i gang så ofte. Så snart kapacitetsbehovet er afklaret, er det lettere at nå frem til hvilken type opvaskemaskine, der passer bedst. Er det den største, eller går det måske an med en smal model med 45cm bredde? Grundig har et stort udvalg af modeller fra 10-16 kuverter.
Indretning – få mest muligt ud af pladsen
Selvom opvaskemaskiner ved første øjekast kan se tilsyneladende ens ud indvendigt, kan der være store forskelle, som er vigtige at overveje.
Det kan bl.a. variere, hvor fleksibel indretningen er i forhold til at kunne pakke maskinen med høje elementer såsom glas med stilk, flasker, store tallerkener, gryder eller lignende. Det er praktisk at se efter modeller med holdere, der kan foldes ud for at støtte bageplader. Kontroller også, om bestikkurven kan placeres flere steder eller flyttes rundt uden besvær for at gøre plads til andre elementer. Mange opvaskemaskiner har en bestikskuffe øverst, men også her findes der fleksible løsninger, hvor bestikkurven kan skaleres, så du kan frigøre plads til de høje glas, som du gerne vil vaske samtidigt med bestikket.
Læg også mærke til, hvordan kurvene foroven og forneden føles, når du trækker dem ud. Det er rart at vide, om kurvene glider smidigt og stabilt, både når du skal fylde og tømme opvaskemaskinen. Kontroller også, om overkurven kan højdejusteres for at gøre plads til, at høje genstande kan placeres i underkurven.
Enkelte opvaskemaskiner har også ekstra sprøjtearme, der dækker udvalgte områder i maskinen. Disse bruges til specielprogrammer, som kræver højere vandtryk.
Vigtige programmer
Der findes ofte 8-10 programmer på en opvaskemaskine, hvor nogle bliver brugt væsentligt mere end andre. Som regel er hurtigprogrammet meget praktisk at bruge, og de bedste maskiner kan vaske en fyldt maskine på bare 45 minutter. ECO-programmet bruges også hyppigt. Dette program bruger lang tid, men til gengæld også mindre strøm. Auto-programmet er, sammen med hurtigprogrammet, det mest benyttede. Det er nemt og praktisk, for her lader du maskinen bruge sine sensorer til at vælge det program og den hastighed, der er nødvendigt for at få alting gjort helt rent.
Udover de mest anvendte programmer kan det være en god idé at kigge på de øvrige programmer også – hvis du for eksempel vasker mange glas og dermed vil have et program specifikt til glas. Eller du kan vælge en model med ekstra sprøjtearm, som effektivt kan vaske gryder og pander, hvor madrester har sat sig godt fast.
Tørreevne
Vi kender nok alle følelsen af at åbne opvaskemaskinen, og ud kommer der glohed damp. En del materialer bruger lang tid på at tørre efter en afsluttet opvask, og en af grundende til dette er, at maskinen holder på varmen og fugtigheden længe efter programmet er færdigt. Derfor er det en god idé at kigge efter en opvaskemaskine, som automatisk åbner lågen, når programmet er færdigt, så fugtigheden kan sive ud, og indholdet kan tørre hurtigere.
Andre ting at overveje
Selvom lovgivningen giver forbrugerne gode rettigheder, er der også udvidede garantier, som er med til at gøre købet mere trygt. Grundig opvaskemaskiner tilbydes med 10 års motorgaranti, hvis du registrerer produktet inden for 90 dage efter købet. Information om registrering følger med produktet ved levering.
Brugervenlighed er noget mere individuelt, men samtidig noget de fleste mennesker går op i. Sørg derfor for at undersøge, om du finder menuen forståelig, tydelig og overskuelig. Passer fysiske knapper eller touch-betjening dig bedst? Viser displayet de informationer, du behøver, og er det let at aflæse? Hvordan er filteret placeret i forhold til at tage det ud og rengøre det? Er vaskemiddelrummet nemt at åbne?
Del